
DOULAENS VIRKE
"Do's"
Ordet "doula" er græsk og betyder "en kvinde, som tjener" eller "tjenerinde". Doulaen tjener moderen. Før, under og umiddelbart efter fødslen. Kontinuerligt og professionelt.
Det betyder, at jeg efter behov:
Giver information og hjælper dig til at finde de oplysninger, du har brug for for at kunne træffe informerede fødselsvalg.
Yder følelsesmæssig støtte.
Bruger teknikker til at fremme din velvære under fødslen, f.eks. åndedræt, afspænding, bevægelse, massage og
hjælp til at skifte mellem fødestillinger.
Kontinuerligt støtter, beroliger og opmuntrer dig under fødslen. Kontinuerligt betyder, at jeg ikke forlader din side.
Er fortaler for dig og hjælper med at gøre kommunikationen mellem dig og det sundhedsfaglige personale lettere.
Også holder et godt øje med din partners velbefindende
(så han/hun f.eks. kan gå på toilettet).
Men min førsteprioritet vil altid være dig.
"Don'ts"
Der er også ting, som jeg ikke gør. Ting, som ligger udenfor mit ansvarområde og derfor varetages af andre:
Jeg er ikke læge eller jordemoder, og derfor udfører jeg ikke kliniske opgaver som underlivsundersøgelser eller monitorering af babys hjertelyd. Jeg giver heller ikke medicinske råd eller stiller diagnoser.
Jeg dømmer ikke de beslutninger, du tager.
Det er ikke mine personlige værdier og præferencer, der skal afgøre dine valg. Uanset hvad du vælger, så støtter jeg dig.
Jeg overtager ikke din partners rolle.
Der er ingen, som kender dig bedre end ham/hende, men kender han/hun også fødslen ud og ind?
Jeg forløser ikke din baby.
Jeg holder ikke pauser, og jeg går ikke hjem i utide. Jeg er der for dig under hele fødslen, uanset hvad der sker.